About

About

Lilian Dørge

Contact  E-mail

Phone +45 21 24 17 10

Galleries  Ros Gallery Roskilde - Galerie Oscar Nice - ArtZandra Stockholm.

Networks  FacebookTumblr 

Instagram  @liliandoerge

Processerne fra det tomme hvide lærred til det endelige resultat er for mig en konstant opdagelsesrejse. Jeg er optaget af mødet mellem kontrasterne, det konstruerede, det tilfældige og at samle disse modsætninger til at gå op i en højere enhed.

For mig er det vigtigt hele tiden at forholde mig eksperimenterende, nysgerrig og legende. Jeg skaber mine billeder ud ud fra det, som optager og inspirerer mig lige nu, en afslutning er lig med en ny begyndelse. Jeg udfordrer konstant mig selv med nye teknikker, metoder og motiver. Det ene øjeblik er stregen rå, voldsom og tyk af fede lag maling - i det næste fordyber jeg mig i fine, skrøbelige streger, transparente lag, mønstre og detaljer.

Interessen for planterne og ikke mindst lægeplanters essentielle betydning stammer fra min tid som phytoterapeut/herbalist. Inspirationen til motiverne i mit billedeunivers er hentet fra mit urteapotek, som var fyldt med hundredevis af brune glasflasker med urteekstrakter fra bl.a. rødder, bark, blade og blomster. Jeg zoomer ind og ud i botanikken og leger med de organiske former, så værkerne ind imellem fremstår abstrakte eller helt grafisk minimalistiske - og nogle gange set gennem en morgendis eller tåget drøm, der vækker fjerne minder om dengang, vi forstod sammenhængen mellem naturen og mennesker.

Planternes cyklus - at vokse, gro, slå rødder, blive stærk, blomstre, sætte frø, give liv, frugtbarhed, gå I hi/dvale, forfald, visne hen - er sammenlignelig med menneskets livscyklus og måske også derfor så fascinerende.

Jeg samarbejder med Ros Gallery i Roskilde. Galerie Oscar i Nice, Frankrig, Galleri Qart i Vedbæk og Galleri ArtZandra i Stockholm. Atelier Under Roskilde.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands-Posten og redaktør på Kunstavisen, om Lilian Dørges malerier:

Hvis man skal komme med ét ord, der beskriver Lilian Dørges billedverden, må det blive vækst. Skønt non-figurative har hendes malerier noget organisk over sig. De runde og ovale former minder om blomsterhoveder og blade, om trækroner, buske og andre former for vegetation. Noget, der også passer godt med det faktum, at man ser lange stilk- og stængellignende figurer i billederne, efterlignende et blomsterbed i haven og skoven eller den frodige vegetation på en søbund.

Man kan også skrue enten op eller ned for optikken og forestille sig planeter og galakser eller mikroskopiske osmoseprocesser. Alt sammen noget, der peger på liv og frodighed.

Vækstprincippet kommer imidlertid også til udtryk i det rent maletekniske. Lilian Dørge arbejder tydeligvis spontant og intuitivt og lader sin underbevidsthed føre penslens bane hen over lærredet. Former griber ind i hinanden, multiplicerer sig og danner flere lag. Nogle gange samlende sig til faste konturer, andre gange sættende sig som hurtigt flydende og mere ukontrollerbare spor.

Lilian Dørges malerier befinder sig med andre ord i et grænseland mellem drøm og virkelighed, mellem spontane indfald og mere styrede tiltag og mellem tilfældighed og orden. Under alle omstændigheder fornemmer vi et overskud af energi, frodighed og optimisme i hendes pulserende billedverden.


UDSTILLINGSKALENDER

2017

Maersk Esplanaden

Konica/Minolta

2015

Roskilde Åben 2015. 21. November - 16 december. Fernisering d. 22 november kl. 12-16.

Roskilde kunstforening, kunsthuset Palæfløjen. Stændertorvet 3c. 4000 Roskilde

2014

24. oktober - 23. november 2014
DIMENSIONER, group show w. Mille Dørge and Dorthe Hold
Galleri LABR, Roskilde 24.10.14 - 19.11.14
Opening: 24.10.14 at 16-21 - check out our facebook event to keep updated.

13. september - 19. oktober 2014
Nordkraftudstilling 2014.
Kunsthal Nord Kjellerups Torv 5, 2.
9000 Aalborg

16. november - 17. december

Roskilde Åben 2013
Palæfløjen,
4000 Roskilde

29. juni - 11. august 
Kunstnernes Sommerudstilling 2013
Janus Bygningen 
Lærkevej 25 
2862, Tistrup

Fernisering lørdag d. 29. juni kl. 14

7. september - 1. oktober 
Kraftværk - soloudstilling 
Galleri Labr 
Vindeboder 1 
4000, Roskilde 

Fernisering lørdag d. 7. september 
kl. 13-16. Live-musik og vin.

2012

November-December 
Roskilde Åben 2012
Palæfløjen, 
4000 Roskilde 

2. April - 30. April 
Exit Roskilde.dk
BUPL Forbundshuset 
Blegdamsvej 124 
2100 Kbh Ø 

2. Februar - 29. Marts 
Exit Roskilde.dk
Roskilde Rådhus
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

2011

1. Oktober - 30. Oktober
En hyldest til kvinden
Galleri Riga,
Istedgade 98, 1. sal
Vesterbro, København

Fernisering lørdag d. 1. oktober kl. 20-24. Live-musik, poesi & bar!

Juli/August
Teknologisk Institut,
2630 Taastrup

Juli 
WALLS  w/ Mille Dørge web
Galleri Rønbjerg Hus,
9681 Ranum

18. Juni - 9. Juli
Exit Roskilde.dk
Galleri LABR
Dr. Margrethesvej 4
4000 Roskilde

13. februar - 9. Marts
Galleri LABR w/ Mille Dørge web
@ Dr. Margrethesvej
4000 Roskilde

2010

19. november - 4. december 
Relationer w/ Lilian Dørge
@ Kunst på Musicon,
4000, Roskilde

11. september - 10. oktober
Roskilde Kunstforenings åbne censurerede udstilling 2010
Roskilde Åben
Palæfløjen, Stændertorvet
4000 Roskilde

2009

Sept.-nov.
Roskilde Åben 2009, 
Palæfløjen i Roskilde

Sept.-okt.
Mariager Fjord Kunstrunde
Den Gamle Smedje
Kirkegade 9
9550 Mariager

Juli-August
Katrinelund 
v. Lise Dandanell
Hornbækvej 306
3080 Tikøb